Search
  • Louise Vestergaard

Hvem er jeg?




Hej – Jeg hedder Louise Vestergaard, og jeg har startet virksomheden Gemak Design i januar 2020.

Mit mål med virksomheden er at hjælpe andre med bæredygtig indretning – vi skal væk fra køb-og-smid-væk-kulturen. Jeg lærer selv mere omkring bæredygtig indretning hele tiden, og min rejse gennem dette, vil jeg dele med dig på sociale medier og på min hjemmeside.


Selvom det er en virksomhedsside vil jeg gerne dele lidt ud af det personlige og 'behind the scenes' – det er i hvert fald det, jeg ofte bedst selv kan lide ved andre virksomheder.

Lidt om mig:


· Jeg bor i Viborg i 70’er-hus med min kæreste Asbjørn. Her i slut-juni har vi været kærester i 5 år. Vi blev begge 30 år i september sidste år. Og vi har begge gået i den samme folkeskole.


· Jeg er vokset op i Vester Velling (google det – 8860 yo!) med far, mor, storesøster og lillesøster.


· Vi renoverer huset med genbrug, upcycling og DIY. Hvis vi vælter en væg i et rum, så bruger vi gerne materialerne i et andet. Hvis vi skal have møbler, så er det fra en genbrug eller så vidt muligt lavet i bæredygtigt materiale. Og så upcycler og DIY’er jeg the shit ud af alt, hvad jeg kan komme i nærheden af.


· Det er en smule grænseoverskridende og forholdsvis nyt for mig at dele ting på sociale medier og her på hjemmesiden – jeg bliver hele tiden bedre til det, men hey – små slag #noob. Det er godt for mig at komme lidt ud af komfortzonen, og det giver mig så mange input og idéer at følge andre på sociale medier og blogs, så jeg vil også gerne bidrage til fællesskabet.


· Jeg er nok lidt over i den introverte ende af skalaen. Jeg elsker at være social, men jeg lader bedst batterierne op alene.


· Jeg er ikke ’hellig’ omkring bæredygtighed. Jeg falder ofte selv i og har følt mig ret opgivende omkring det til tider. Men det er meget naturligt. Der er så meget skam og ’opdeling’ omkring bæredygtig omstilling – enten er du 100% med på bølgen, eller også er du pisseligeglad og i øvrigt et skidt menneske. Det vil jeg gerne gøre op med og slå et slag for dem, der gerne vil, men ikke er fejlfri. Vi vil alle gerne gøre verden et bedre sted, så lad os hjælpe hinanden i stedet for at dømme hinanden. Meget mere om alt dette senere :-)


· I mit hjem er møblerne og huset til for at blive brugt. Hvis vi passer på vores ting, holder de naturligvis længere, og det er også bæredygtigt – bevares. Men de er nu engang også til for at blive brugt. Det kan være så anstrengende at bo i et hjem, hvor man ikke må spilde, ridse eller lugte lidt. #befree. Vores hjem er ofte rodet og fyldt med ridser, pletter og hundehår. Men vi har det godt.


· Jeg er storforbruger af podcasts! Jeg lærer om - og lader mig underholde af - ALT muligt gennem podcasts. Design, bæredygtighed, comedy, celebrities, kreativitet, hjernen, sprog, iværksætteri, psykologi. Jeg kunne blive ved. Jeg ÆLSKER det.


· Jeg kan både lide instagram-profiler, der er helt #nofilter og nede på jorden, og dem der er ’opstillede’ og bare flotte billeder. Hvis jeg skulle vælge én af de to, så ville det nok være førstnævnte. Jeg forsøger selv at vise, at jeg ikke er en fejlfri person.


· Min hund er en shiba inu ved navn Ulla Terkelsen, og hun sniger sig ofte ind på billederne <3

Er der mere, du vil vide, så smid mig endelig en mail, en besked eller en kommentar på Instagram eller Facebook.

Og fortæl mig meget gerne lidt om dig – har du tips til bæredygtig indretning? En podcast, jeg skal høre? Et billede af din hund, jeg skal se?


Del, like, kommentér for at hjælpe mig med at sprede budskabet om Gemak Design og bæredygtig indretning.

Tusind tak, fordi du læste med <3 Der kommer til at ske MANGE spændende nye ting her på siden, så stay tuned <3

Kh

Louise

181 views

 GEMAK DESIGN . by Louise Vestergaard    louise.vestergaard@outlook.dk . gemak-design.dk . +45 50 42 24 09 

  • facebook
  • Twitter Round
  • flickr
This site was designed with the
.com
website builder. Create your website today.
Start Now